Vi har samlet 17 støbejernsgryder fra 3 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-22%
-22%
-22%
-22%
-22%
-22%
-22%
-22%
-22%
-21%
-21%
-10%
-8%
-8%
-6%
-6%
-6%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 3 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En støbejernsgryde er en af de få ting i køkkenet, du realistisk kan købe én gang. Materialet slides ikke op, det tåler ovn, komfur og i mange tilfælde åben ild, og en gryde fra dine bedsteforældres tid kan stadig bruges i dag. Til gengæld er udvalget stort og forskellene reelle: emalje eller råt jern, tre liter eller syv, rund eller oval, tungt låg eller let låg. Valget afhænger af, hvad du faktisk laver mad til.
Denne guide gennemgår de spørgsmål, der er værd at stille, før du bestemmer dig — og de steder, hvor prisforskellen mellem to gryder dækker over noget konkret frem for bare et logo.
Støbejern har en høj varmekapacitet. Det betyder, at gryden er længe om at blive varm, men til gengæld holder på varmen og afgiver den jævnt. Det gør den dårlig til hurtige temperaturskift og god til alt, der skal simre længe: gryderetter, braiseret kød, bønner, suppe, ragout, tomatsovs, risotto og gullasch.
Kombinationen af tunge sider og et tætsluttende låg er det, der adskiller en støbejernsgryde fra en almindelig stålgryde. Væsken fordamper, rammer det kolde låg, kondenserer og drypper tilbage i maden. Retten koger derfor ikke tør på samme måde, og du kan lade den stå i ovnen i timevis uden at røre i den.
Er du derimod mest til hurtig hverdagsmad — pasta i kogende vand, damping af grøntsager, opvarmning af rester — får du ikke meget ud af gryden. Der er en stålgryde både lettere og hurtigere.
Det er det første og vigtigste valg. En emaljeret støbejernsgryde har et lag glasagtig emalje smeltet på jernet. Den ruster ikke, skal ikke indbrændes, kan vaskes med sæbe og tåler sure retter som tomat, vin og citron uden at give metalsmag.
En rå (uemaljeret) støbejernsgryde har jernet blotlagt og skal have en patina af indbrændt fedtstof. Den kræver mere af dig: tørres af efter brug, smøres let, opbevares tørt. Til gengæld tåler den at blive stillet direkte i gløder eller på bål, og der er ingen emalje, der kan skalle af. Mange friluftsgryder og bålgryder er af denne type.
For de fleste danske husstande er emaljeret støbejern det praktiske valg. Vælg råt jern, hvis du bevidst vil bruge gryden over ild eller sætter pris på at vedligeholde den.
Emaljen på indersiden findes typisk i lys creme eller i mørk, sort emalje. Den lyse gør det nemt at se, hvor mørk din stegeskorpe og opbagning er — praktisk, når du bruner kød. Den er til gengæld synlig, når den bliver misfarvet af brug. Mørk indvendig emalje skjuler misfarvning, men gør det sværere at bedømme farven på fonden. Begge dele fungerer; det er en arbejdsvane, ikke en kvalitetsforskel.
Støbejernsgryder angives i liter og i diameter, og de fleste vælger for lille frem for for stor. En gryde, der er halvt fyldt, laver stadig fin mad. En gryde, der er proppet, kan hverken brune ordentligt eller simre roligt.
Tænk også på højden. En lav, bred gryde giver mere bundflade at brune på og fordamper hurtigere. En høj, smal gryde holder bedre på væsken. Skal du både brune og simre i den samme gryde, er den brede model typisk mere fleksibel.
Den runde støbejernsgryde passer til runde kogeplader og runde blus og udnytter varmen jævnt. Den er standardvalget.
Den ovale gryde findes, fordi mange stykker kød er aflange: en kølle, en steg, en hel fisk, et par skanke. På et rundt blus vil enderne af en oval gryde blive lidt køligere end midten, hvilket har mindre betydning i ovnen end på komfuret. Køber du oval, så gør det, fordi du kender de retter, du vil bruge den til.
Et tungt, plant låg, der slutter tæt til kanten, er det, der får braiseringen til at fungere. Løft låget på gryden i butikken eller mærk efter, når du pakker den ud: det skal ligge stabilt uden at vippe, og kanten på både gryde og låg skal være jævn.
Nogle låg har små knopper eller ribber på indersiden, der skal fordele kondensvandet mere jævnt ned over maden. Det er en fornuftig tanke, men det er ikke afgørende for, om gryden er god. Et tæt, tungt låg uden knopper gør stort set det samme.
Vægten er ikke en fejl — den er hele pointen. Massen er det, der gemmer varmen og gør, at temperaturen ikke falder, når du lægger koldt kød i gryden.
Men vægten er også den hyppigste grund til, at en støbejernsgryde ender bagerst i skabet. En fyldt stor gryde skal løftes ind og ud af en varm ovn med grydelapper, ofte i en ubekvem stilling. Har du problemer med håndled, skuldre eller ryg, er det en reel overvejelse. Vælg i så fald hellere en mellemstor gryde, du bruger hver uge, end en stor, du undgår.
Grovbrød og surdejsbrød bagt i en lukket støbejernsgryde er blevet almindeligt hjemme i køkkenerne, og med god grund. Gryden varmes op sammen med ovnen, dejen ryger ned i den, og låget lægges på. Dampen fra dejen bliver fanget, så skorpen ikke sætter sig for tidligt, og brødet kan hæve færdigt i ovnen.
Skal gryden også bruges til brød, er der to praktiske hensyn. Den skal kunne tåle den ovntemperatur, du bager ved — tjek producentens angivelse, især for greb og knop. Og den skal være til at få brødet op af igen, hvilket taler for en bred gryde med lige sider frem for en dyb, smal.
Kig efter det jævne. Emaljen skal have samme tykkelse hele vejen rundt, uden løbere, bobler eller tynde steder ved kanten. Overgangen mellem gryde og hank skal være ren. Indersiden skal være glat uden grus i overfladen.
På rå støbejernsgryder er overfladen fra fabrikken enten forholdsvis ru eller slebet glat. Den ru overflade kan sagtens bygge patina op — det tager bare længere tid. Ingen af delene er et tegn på dårligt jern.
Støbejern er magnetisk og virker på induktion uden videre. Der er dog to ting at være opmærksom på. Bunden skal være helt plan, ellers står gryden uroligt på en glasplade. Og støbejern er tungt: på keramiske og induktionsplader af glas skal gryden sættes ned, ikke skubbes hen over pladen, da det kan ridse eller i værste fald slå revner.
På gas fordeler støbejernet flammen fint, og på gammeldags støbejernsplader er det næsten et perfekt match. Over åben ild bør du vælge en uemaljeret gryde eller en decideret bålgryde med ben og bøjle.
Sidegrebene på en støbejernsgryde er ofte korte, fordi de er støbt i ét med gryden. Det giver styrke, men lidt at holde ved — vurder, om du kan få fat med grydelapper på begge sider.
Knoppen på låget er værd at kigge nærmere på. Nogle er af metal og kan følge gryden op i høj varme; andre er af komposit eller plast med en angivet maksimumtemperatur. Det er ikke et problem i sig selv, men det er værd at kende grænsen, hvis du bager brød ved høj varme. På mange gryder kan knoppen skiftes.
De billigste emaljerede støbejernsgryder er stadig ægte støbejern og laver ægte gryderetter. Det, du typisk betaler ekstra for længere oppe i sortimentet, er emaljens kvalitet og ensartethed, pasformen mellem gryde og låg, finish på kanterne og en lang producentgaranti.
I mellemklassen finder du gryder, der dækker de fleste behov uden overraskelser. I toppen ligger mærker som Le Creuset og Staub, hvor du også betaler for design, farveudvalg og en garanti, der er tænkt til at følge gryden i mange år. Blandt de uemaljerede er Lodge et af de kendte navne. Hvad de enkelte modeller koster, skifter fra dag til dag og fra webshop til webshop — det er derfor, prislisten her på siden er værd at kigge i, før du bestemmer dig.
Emaljerede gryder tåler sæbe og opvaskesvamp. Lad gryden køle af, inden du fylder koldt vand i — pludselige temperaturskift er det, emalje bryder sig mindst om. Sidder der fastbrændt fond, så lad lunkent vand stå i gryden en halv times tid i stedet for at gå til den med ståluld. Metalredskaber kan lave mærker i emaljen, så træ eller silikone er et bedre valg.
Rå støbejernsgryder skylles varme, tørres helt af og får et tyndt lag olie. Overskydende olie skal tørres væk, ellers bliver overfladen klistret. Opbevar gryden med låget på klem eller med et stykke køkkenrulle imellem, så der ikke samler sig fugt.
Uemaljerede gryder bør aldrig i opvaskemaskinen — patinaen ryger. For emaljerede gryder afhænger det af producenten, men håndopvask er skånsomt og tager under et minut.
Et skår i kanten er kosmetisk. Skaller emaljen indvendigt, hvor maden er, bør gryden ikke længere bruges til madlavning. Er gryden ny, så kontakt forhandleren.
Oftest fordi gryden ikke er varm nok igennem, eller fordi kødet vendes for tidligt. Giv gryden tid til at varme op, og lad kødet slippe af sig selv.
Selve støbejernet kan, men knoppen på låget kan have en øvre grænse. Tjek producentens anvisning, hvis du bager ved høj temperatur.
Emaljerede gryder ruster ikke, så længe emaljen er hel. Rå gryder ruster, hvis de står fugtige — men rust kan skrubbes af og gryden indbrændes igen. Det er sjældent enden på gryden.